Laurids Thomsen, møller og møllebygger

Her er en lille historie om vores oldefar:

Løgumgaarde hørte til de små landsbyer;

Den bestod af nogle få spredte gårde op til 1870’erne. Men udviklingen skete stille og roligt over de næste årtier.

Spare-og Lånekassen oprettedes i 1872 og mejeriet opførtes 13 år senere. Vindmølleejer Laust Thomsen forærede grunden til mejeriets bestyrelse mod at de byggede mejeriet ved siden af møllen. Denne gavmildhed var nok velbegrundet. Laust Thomsen nyopførte møllen i slutningen af 1890, samtidig med havde han Løgumkloster vandmølle forpagtet. På fotoet står han oppe på svalegangen, og de er ved hejse den tunge aksel op i kalotten. Bygningen til venstre anvendtes til opbevaring af korn. Et barnebarn, Lauritz Thomsen, startede møbelforretningen i Løgumkloster i 1937. Sønnen, Georg Thomsen, solgte den i 1972 til Bent Valbjørn. Vindmøllen, som Muusmann solgte til møller Linnet i 1928,  brændte to år efter og blev ikke genopført, og Løgumgård mejeri overtog arealet.

Efterskrift: Vidnet Hans Jürgen Hansen har berettet, at møllen brændte en tidlig morgen den 11. september 1941, da han kom cyklende forbi på vej til skole i Løgumkloster. Nedenfor er gengivet en avisartikel fra Jydske Tidende af 12. september 1941.

Løgumgaard Mølle nedbrændt

En snes tønder korn og inventaret brændte.

Løgumkloster og nabosognene har i lang tid været forskånet for brande, men i går morges lød brandvæsenets alarmsignaler igen gennem byen, og hurtigt lød det: Løgumgård Mølle brænder!

Fra Løgumgård blev det frivillige brandværn i Løgumkloster alarmeret, og værnet mødte hurtigt med håndsprøjten. Men ved ankomsten til brandstedet viste det sig desværre, at håndsprøjtens slanger ikke passede til hydranterne, som i øvrigt havde et meget lille vandtryk. Det blev derfor nødvendigt også at få motorsprøjten frem samt at anbringe den ved åen, hvorefter der hurtigt kom vand. Men da var selve møllen allerede nedbrændt, hvorfor brandværnet sammen med Falck fra Toftlund, der også var alarmeret, koncentrerede sig om at redde beboelses- og udhuse, der ikke var sammenbyggede med møllen, men som dog ligger i umiddelbar nærhed.

 Alt, hvad der var af inventar, brændte, ligesom godt en snes tønder korn blev luernes rov.

Ilden formodes at være opstået ved kortslutning. Drivkraften i møllen var elektrisk, idet den allerede for nogen tid siden er nedlagt som vindmølle.

Bygningerne er brandforsikrede i Den almindelige Brandkasse og Løsøre og Varelager i ”Danmark”.